Christen Pedersen

DatoStedKilde
Født :1721Sdr. Hyldal, Møborg sogn-
Død :1787Sdr. Hyldal, Møborg sogn-
Begravet :12 Okt 1787--

Alder : 66

Noter : Christen Pedersen

er født ca. 1721 paa gaarden Sdr. Hyldal i Møborg sogn, og han døde 1787 samme sted og blev begravet den 12. oktober.
Han blev gift første gang den 6. marts 1754 i Møborg med

Maren Jensdatter

Herom hedder det i kirkebogen: "Efter at Christen Pedersen Hyldal og Maren Jensdatter af Møborg begiærer i dag at troloves saa haver vi underskrevne, efter at Peter Bentsen, som forretter trolovelsen forud har advaret os om den straf, som hans kongelige majestæts forordning tilholder trolovedes forlovere, i dag har underskrevet os som forlovningsmænd for bemelte tvende personer, nemlig at han Christen Hyldal ej allene er fri for kongens tjeneste men endog at de ej ere beslægtede i de forbudne (led), saa og ere frie for ægteskabs løfter paa begge sider, saa der er intet som kan forhindre deres ægteskab, vi caverer i alle maader præsten at vaere angerløs, og til ydermere bekræftelse haver vi begge med egne haender underskrevet. 4. februar 1754. Christen Nielsen Aarbierg og Christen Christensen Aae."
Møborg sogns kirkebog mangler desværre alle daabsindførsler før 1774, hvilket er med til at vanskeliggøre opklaringen omkring Maren Jensdatters herkomst. Mest nærliggende er det dog at antage, at hun har været en datter af Jens Hestbæk og Sidse] Steensdatter, som ses at være blevet gift den 24. februar 1725 i Møborg. Maren Jensdatter er ifølge aldersangivelsen ved sin død født ca. 1731, og i hendes ægteskab med Christen Pedersen blev ganske kort, idet hun allerede afgik ved døden 1756. Kirkebogen oplyser imidlertid intet om døds eller begravelsesdato.
Christen Pedersen blev derpaa gift igen, men navnet paa hans anden hustru kendes ikke, blot fremgaar det af kirkebogen, at "Christen Hyldals hustru" døde den 31. marts 1763, 30 aar gammel.
Den 16. august 1764 fortæller Møborg sogns kirkebog derpaa, at "Christen Hyldal af Møeborg og Anne Christensdatter Aae" henvendte sig for at blive trolovet og som forlovere anvendte Christen Amstrup og Christen Aarbjerg. Kirkebogen anfører ikke nogen egentlig vielsesdato, men parret maa være blevet gift kort efter og ses i de følgende aar at have faaet en del børn.
Christen Pedersen overtog efter faderen fæstet paa gaarden Sdr. Hyldal. Af et skøde med tilhørende jordebog paa herregaarden Nr. Holmgaard, dateret den 21. maj 1755, fremgaar det, at Christen Pedersen sad paa et hartkorn paa 4 tdr. 4 skpr. 2 fjdkr. 2 alb., og at den oprindelige landgildeafgift til herskabet var paa 2 tdr. rug, 5 skpr. byg, 2 lispund (16 kilo) smør, et skovsvin (en gris, som var brændmærket og i efteraarsperioden levede af olden i egeskoven) og to stykker fødenød (ungkreaturer), hvilke landgildeafgifter nu efter accord var blevet konverteret til et kontant beløb paa 6 rdr. 2 mk. om aaret. I udstedte pantebreve fra 1734 og 1776 paa Nr. Holmgaard nævnes Christen Pedersen atter paa Sdr. Hyldal, men ved hartkornsfortegnelsen i 1785 ses fæstet paa gaarden at være overgaaet til en Niels Christensen, der nævnes her i 1787, 43 aar gammel, sammen med sin hustru Maren Christensdatter, 27 aar gammel, og parrets børn Christen, 4 aar, og Niels Christian, 2 aar gammel. Endvidere nævnes da ikke mindre end 3 tjenestefolk. Samme Niels Christensen nævnes endvidere paa gaarden i 1794, og hartkornet var da stadig det samme, ligesom landgildeydelsen endnu var paa 6 rdr. 2 mk. Vi ved ikke sikkert, om Niels Christensen var søn af Christen Pedersen, eller om det var hustruen Maren Christensdatter, der var en datter af Christen Pedersen, men det sidste forekommer mest sandsynligt, ikke mindst taget i betragtning, at Christen Pedersens ægteskab med Maren Jensdatter i 1754 formodes at have været hans første, hvorfor han vanskeligt kan have faaet en søn omkring 1744. I øvrigt fremgaar det af sognets kirkebog, at Niels Christensen allerede sad paa Sdr. Hyldal i 1783, idet han den 16. februar det aar var fadder hos Mads Pedersen Smed og Zidse] Christensdatters datter Anne Kirstines daab. Tilsvarende ses Mads Pedersen Smeds hustru Zidsel (Ane 5) at have været gudmoder for Niels Christensen og Maren Christensen i Sdr. Hyldals ældste søn Christen, da han den 28. december 1783 blev døbt.
I øvrigt købte nævnte Niels Christensen senere Sdr. Hyldal til selveje, og da der den 25. maj 1812 var taksation til brandforsikringen paa gaarden oplyses det om bygningerne, at de bestod af et 15 fag stuehus mod nord, 10 alen dybt, opført af fyrreover- og -undertømmer med straatag og lervægge, en søndre længe paa 27 fag, 10 1/4 alen dyb, indrettet til heste og kostald, og en østre længe paa 4 fag, 512 alen dyb, indrettet til vognskjul. Stuehuset blev forsikret for 360 rdr., den søndre længe for 200 rdr. og den østre længe for 40 rdr., saaledes at brandforsikringssummen for bygningerne ialt var paa 600 rdr.
Den 7. februar 1752 blev der afholdt auktion i boet efter sognets afdøde præst Johan von Kappelen, og blandt de højstbydende paa nogle af de opbudte effekter var Christen Pedersen fra Sdr. Hyldal, som ses at have købt et smederedskab (en brynde), tre gamle hampesække, en ridesadel med tilhørende seletøj, et skinddækken, et ostesæk, en flødebøtte, en lille tørvekurv, noget jern, en hovedpude, et par læderhandsker og en bog med titlen "Spenners Katekismus". Købet af sidstnævnte tyder paa, at Christen Pedersen har kunnet læse, hvilket paa de tider ikke var særligt almindeligt blandt landbefolkningen.
I øvrigt fremgaar det af registret over kommunikanter i Møborg sogn, at Christen Pedersen den 18. juni 1752 maatte staa offentlig skrifte i kirken foran præst og menighed. Aarsagen hertil oplyses ikke, men det maa anses for givet, at forklaringen har været, at han har været i seng med en af egnens piger, og at forholdet har faaet følger. Den 15. oktober samme aar var han til alters og ligeledes den 25. marts og den 16. juni aaret efter. Den 6. oktober 1754 var han til alters sammen med hustruen Maren Jensdatter, og parret nævnes atter som altergæster den 27. marts 1755, medens han den 18. september 1756 mødte op alene. Bl.a. den 16. april 1758 og Langfredag 1762 nævnes han derpaa som altergæst sammen med sin anden hustru.

FarMor
Peder JensenAnne Christensdatter
ÆgteskabBørn
- Maren Jensdatter 1756 - Zidsel Kristensdatter
- ukendt -
- Anne Christensdatter Aae -

Christen Pedersen
* 1721
† 1787
Peder Jensen
* 1690
-








Anne Christensdatter
* 1675
† 1754
Jens Graversen
* 1660
† 1731


Karen Pedersdatter
-
-



Christen Pedersen
* 1653
† 18 Feb 1739


Ellen Pedersdatter
* 1646
† 1707

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage18 Apr 2004