Noter : Martha
Martha var altid meget hjælpsom og det nød naboer, venner og familie godt af. Selv med huset fuldt af børn kunne hun hjælpe andre, som var i nød. Det er blevet fortalt, at præstens søn engang var faldet i åen og derfor ikke turde gå hjem med våde bukser. Martha tog ham ind i stuen og tørrede ham og hans tøj ved kakkelovnen og det siges, at de (alle børnene) fik saftevand og kage. Martha vil altid blive husket af sine børnebørn for sit gode humør. Uanset hvem der kom på besøg, lød det sådan: "Velkommen hjem til bedstemor", og så fik de en varm omfavnelse/knus. Martha blev meget syg i 1979 og blev indlagt på Hjørring sygehus med meningitis. Dette svækkede hende så meget, at hun måtte sælge huset i Uggerby og flyttede til Lynggården i Hirtshals hvor hun boede i over 10 år. Hun flyttede til Fyensgade i Hjørring hvor hun havde sine sidste leveår. Martha blev begravet i Uggerby den 19. April 1994. |