Noter : Emil Øgendahl Jensen er født den 2. september 1895 i Nees sogn, og han døde den 5. juni 1982 i Holstebro. Han blev gift den 20. juni 1922 i Nr. Omme med Signe Kathrine Andersen Grønne. Hun er født den 17. januar 1897 i No som datter af Nicoline og Christen Grønne, og hun døde den 29. maj 1970 i Holstebro. Emil Øgendahl Jensen gennemgik almindelig skolegang. Han arbejdede ved landbrug dels hjemme og dels i forskellige pladser, indtil han i 1922 købte ejendommen Skraastrup i Nr. Omme. Denne solgte han i 1924 og købte i stedet Højlund paa ca. 9 tdr. land i Nr. Felding, som han drev til 1963, sideløbende med at han i 24 aar kørte mælketur til Nr. Felding Mejeri. Herpaa købte ægteparret hus paa Skernvej 31 i Holstebro, hvor de boede til deres død. Signe Kathrine Andersen Grønne gennemgik almindelig skolegang. Hun tjente som husassistent indtil giftermaalet, hvorpaa hun var medhjælpende hustru ved landbruget. Datteren Kathrine fortæller følgende om sin far og mor. "Det var smaa tider, men vi havde en dejlig tryg opvækst i vort hjem. Penge var der ikke mange af, men det var fantastisk, hvad min mor kunne faa ud af 2 kroner. Hun var meget dygtig til at bage og lave mad, og desuden var hun meget ferm til at sy og strikke til sin børneflok og senere til børnebørnene. Mor var altid igang med et eller andet, hendes dygtige hænder var altid i sving. Vi havde en dejlig og kærlig mor, der ville gøre alt for sine børn, og en munter far." I ægteskabet var der 5 børn
Nedenstående er skrevet af Else Marie Mogensen vinteren 1999:
"Min far Emil Øgendahl Jensen blev født i Vestergård i Nees, den 2/9-1895, far var landmand og købte først Skråstrup i Nr. Omme, efter ca. 1-2 år, solgte han Skråstrup og købte en mindre ejendom, Højlund i Nr. Felding, far døde i Holstebro den 3/6-1982 han blev begravet på Nr. Felding kirkegård, ved siden af mor der var død 12 år før. Hvorfra far havde mellem navnet Øgendahl ved jeg ikke, men jeg vil tro den stammer fra min farmors familie. Far og mor fik seks børn, hvoraf Kristen Grønne var den ældste, han er født den 23/3-1923 i Skråstrup Nr. Omme, og død den 14/4-1999, begravet på Fabjerg kirkegård den 17/4-1999. Kristen og Inger har seks børn. Kristen var graver ved Fabjerg kirke i godt 25 år. "
|