|
Dato | Sted | Kilde | |
Født : | 24 Dec 1865 | Møborg | - |
Død : | 28 Dec 1965 | Ringkøbing | - |
Begravet : | - | Rindum | - |
Konfirmation: | 08 Jul 1887 | - | - |
Alder : | 100 |
Noter : Herunder afskrift fra slægtsbogen "Slægten fra Vognstoft i Møborg sogn, om de to søskende Christen og Ane Nielsen, født 1821 og 1834, deres forældre og efterkommere." Valborg Christensen er født den 24. december 1865 i Møborg sogn, og hun døde den 26. december 1965 i Ringkøbing. Hun blev gift den 8. juli 1887 i Nees med enkemand Kristen Jensen (Vestergaard). Han er født den 10. oktober 1843 på Ø. Skræddergaard i Møborg, og han døde den 31. marts 1929 i Ringkøbing. Efter Valborg Christensens død skrev avisen bl.a.: "Enkefru Valborg Jensen, Nørredige 24, Ringkjøbing, der blev 100 aar juleaften, døde i gaar. Valborg Jensen havde det godt til det sidste- Ved 100-aars-dagen i fredags holdt hun godt ud, og hun var lykkelig for alle de gaver og hilsener, hun fik paa dagen. Hun var saa rørt over de mange, der huskede hende. Ikke mindst var hun glad for borgmesterens besøg og telegrammet fra kongen. Valborg Jensen havde slidt meget i det paa de to gaarde, hun og hendes mand, Kr. Vestergaard, havde i Møborg og Rindum. Det lange haarde liv havde gjort Bedste, som hun kaldtes af alle, mild og venlig. Hun boede hos sin datter og svigersøn, Karen og Peder Poulsen, der tog sig kærligt af hende´." Kristen Jensen /Vestergaard) købte gaarden Kjærdige i Nees, som han senere nedrev og i stedet opførte Vestergaard, en stor 4-længet gaard. Nogle aar senere brændte gaarden, og der blev opført nye bygninger, ligesom der i 1891 blev bygget nyt stuehus. Det gamle stuehus blev brugt til bl.a. hestestald og vognport. Vestergaard blev solgt i 1911, og i stedet købte Kristen Jensen (Vestergaard) en ejendom i Rindum, som han drev til 1927, da den blev overtaget af sønnen Kristen Valdemar. Valborg og Kristen Jensen (Vestergaard) samt sønnerne Otto Alexander og Ejner blev boende paa ejendommen. I ca. 1940 flyttede Valborg og sønnerne til datteren og svigersønnen Karen og Peder Poulsen i Ringkøbing. I Valborg Christensen og Kristen Jensen (Vestergaard)s ægteskab var der 12 børn. Nedenstående er skrevet af Else Marie Mogensen vinteren 1999: "Min farmor var Valborg Vestergård, så vidt jeg ved født Christensen, den 24/12-1865 i Møborg, farmor blev 100 år, men døde den 28/12-1965, kun 4 dage efter at hun var blevet 100 år. Farmor døde i Ringkøbing, hvor hun boede hos en datter og svigersøn, hun blev begravet på Rindum Kirkegård. Jeg husker min farmor rigtig meget godt, hun havde 2 sønner som var lammet fra fødslen, jeg husker Sander der altid lå i sengen, og Ejnar der sad i rullestol, der var ingen af dem der kunne tale, men farmor forstod dem når de lavede forskellige lyde, det har altid undret mig. De to farbrødre ville altid gerne have mig til at synge for dem, de havde deres egne sange, hver især som de holdt meget af, f.eks. Ejnar ville altid gerne høre, "Jesus kom dog nær til mig", og Sander havde som favorit sang, "Ingen er så tryg i fare", jeg sang da også andre sange for dem. Det var først da farmor var meget gammel, at de flyttede til Ringkøbing, til faster Karen og onkel Peder, farmors bøn var altid, at de to sønner måtte dø før hende, og den bøn fik hun opfyldt. Farmor var klar i hjernen selv den dag hun blev 100 år. Hun fik brev fra kongehuset, det var hun meget stolt af kan jeg huske. Jeg var nemlig med den dag fordi farmor altid betød noget specielt for mig, det var hos hende jeg holdt sommerferie, hvert år, mens jeg gik i skole. Farmor havde det ikke let mens hun var gift med farfar, han var en meget hård mand, farmor havde altid en ung pige i huset, mens de boede u Vestergård i Nees, når jeg var på ferie hos hende fortalte hun sommetider om hvordan hendes liv var forløbet. Hvis hun og pigen syntes de trængte meget til en tår kaffe, lavede de det, men hvis farfar så kom ind før de nåede at få det drukket, måtte de skynde sig at hælde det i vasken. Farfar blev meget vred hvis de sad og drak kaffe, det var tit synd for min farmor, hun havde nemlig også en søn der hed Christian som var lammet, han var ældre end Ejnar og Sander, så vidt jeg husker fortalte farmor mig at han døde da han var 14-15 år. Farmor fik elleve børn og havde været på vej med tolv, det er en ordentlig flok." |
Far | Mor |
Christen Nielsen | Else Marie Johannesdatter |
Ægteskab | Børn |
08 Jul 1887 - Kresten Jensen Vestergård |
28 Jan 1888 - Kristen Thomsen Touborg Jensen
11 Dec 1889 - Jens Christian Jensen 25 Sep 1891 - Karen Marie Kirstine Jensen 17 Jul 1893 - Kristen Vognstoft Jensen 02 Sep 1895 - Emil Øgendal Jensen 04 Apr 1898 - Elias Jensen 04 Apr 1898 - Dødfødt dreng 26 Sep 1899 - Kristen Valdemar Vestergaard (Jensen) 30 Jun 1901 - Otto Alexander Jensen 18 Nov 1902 - Else Marie Jensen 15 Maj 1905 - Anna Kirstine Jensen 1907 - Ejner Jensen |
|
|
|
|
Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 31 Maj 2002 |